Forside Kontakt os Tlf.: 86 65 14 75 info@t-e-f.dk Se rutebeskrivelse Følg os på Facebook
Faskine

Faskine og regnvandsbed

En konsekvens af klimaforandringerne er bl.a. store mængder regn på meget kort tid, der ofte belaster vores nuværende regnvandssystem mærkbart.

De fleste husejere kan bidrage til at minimere belastningen ved at etablere LAR-løsninger. LAR står for "Lokal Afledning af Regnvand" eller "Lokal Anvendelse af Regnvand".

De øgede nedbørsmængder belaster det eksisterende kloaksystem. Regnvand skal derfor så vidt muligt adskilles fra spildevandet.

Dette kan blandt andet ske ved etablering af en faskine.

En faskine er en nem og forholdsvis billig måde at aflede regnvandet, så du undgår oversvømmelse af din grund.

Etablering af et regnvandsbed er også en mulighed. Her graver vi det øverste jord af og erstatter jorden med grus. Vandet fra taget ledes ned i bedet via en vandrende.

En faskine opsamler regnvandet fra taget til et hulrum og leder det derefter ud i den omkringliggende jord, såfremt jordbundsforholdene er til det.

I jord med sand og grus bortledes regnvandet forholdsvis let, modsat i meget lerholdig jord.

Faskine

Faskinen skal dimensioneres både ud fra nedsivningsevnen og den mængde regnvand, der kan forventes at komme fra tagarealet.

Vi kan etablere en faskine ved at grave en færdig faskine ned som består af en stor plastikkasse med perforerede plastrør. 

Alternativt kan vi grave en rende i jorden, som fyldes med grus med geotekstil oven på.

Før faskinen anbringes en nedløbsbrønd med sandfang som forhindrer blade, sand og jord i at stoppe faskinen til.

 

Vi tilbyder både nedgravning af faskiner og etablering af regnvandsbed i Viborg og Tjele.

Ring til os og hør om muligheder, pris m.m.