Forside Kontakt os Tlf.: 86 65 14 75 info@tef.dk Se rutebeskrivelse Følg os på Facebook
Lærling
Lærling

Lærling

Blev anlægsstruktør-lærling hos TEF
Drømmer du om en læreplads, hvor du får lov til at arbejde med rigtige opgaver fra start?

Hos Tjele Entreprenørforretning ApS (TEF) bliver du en del af holdet fra første dag. Vi udfører en bred vifte af entreprenøropgaver bl.a. anlægsarbejde, kloakarbejde, nedsivningsanlæg, støbning og belægning.

Som lærling hos os bliver du en aktiv del af arbejdet fra første arbejdsdag og får mulighed for for at komme omkring alle funktioner og opgaveløsninger i din læretid.

Vi tilstræber os på, altid at have 1-2 lærlinge. Vi lægger vægt på, at du bliver en naturlig del af holdet – både fagligt og socialt. Hos os er du ikke “bare lærling” - du er en kollega.

 

Vi udvikler dygtige lærlinge
Vi ved at vi kan udvikle dygtige lærlinge - men det kræver en fælles indsats. 

I april 2026 havde vi en lærling, som Danmarksmester i Skills, som anlægsstruktør - og det er vi stolte af. 

For os handler det om at give de rigtige rammer, så du kan udvikle dig og blive dygtig til dit fag. 

Hverdagen som lærling hos os

  • Du møder kl. 7:00 og har fri kl. 16:00 (fredag kl. 12:30)
  • Du arbejder tæt sammen med erfarne folk
  • Du får ansvar i takt med, at du udvikler dig
  • Du prøver forskellige typer opgaver – ikke kun det samme hver dag
  • Vi lægger vægt på, at du lærer noget – ikke bare at du “er med”

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et stærkt sammenhold og gode kollegaer
  • Afvekslende og spændende arbejdsdage – ingen dage er ens
  • En læreplads med gode fremtidsmuligheder
  • Ansvar og tillid i dit arbejde
  • Fokus på at gøre dig dygtig i faget

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at blive anlægsstruktør
  • Kan lide at arbejde udendørs i alt slags vejr
  • Er mødestabil og tager ansvar
  • Kan arbejde selvstændigt, men også i team
  • Er ærlig og pligtopfyldende
  • Har kørekort (eller får det i nær fremtid)
Lærling

“Det jeg bedst kan lide ved at være lærling hos TEF er, at jeg får lov til at prøve mange forskellige opgaver og samtidig får ansvar i hverdagen.” – Lasse

 

"Det bedste ved at være lærling hos TEF er det stærke fællesskab. Man bliver en del af holdet fra første dag, og vi har det godt sammen, både på arbejde og når vi mødes udenfor arbejdstiden. Samtidig kan jeg rigtig godt lide, at arbejdsopgaverne er så varierede, så ikke to dage er ens.” – Mads

 

Læs mere om uddannelsen
Du kan læse mere om uddannelsen som anlægsstruktør hos Mercantec her

 

Tøv ikke - Du er altid velkommen til at tage kontakt til Niels.